Et af de helt store trends i år er den naturlige indretning – og det er der en rigtig god grund til. Vi savner nemlig naturen, og vi ønsker ikke kun at se den udenfor vores vinduer. Vi vil gerne have naturen indendørs – og det kan gøres på mange forskellige måder. Vi har her samlet nogle ideer til dig, der gerne vil have en mere naturlig indretning.
Planter, planter og flere planter
Grønne planter er et must i den naturlige indretning. Der skal være mange af dem – og så må de faktisk også gerne være store. Du kan indrette med planter over alt i boligen, men ideelt er det jo i vindueskarme og ved vinduerne generelt, så planterne kan få den nødvendige sollys. Der findes et hav af planter, som kræver minimal pleje, så du kun lige skal huske at gå med vandkanden én gang om ugen.
Hvis du er dårlig til at huske at vande dine planter, så er det faktisk også okay at du indretter hjemmet med plastikplanter. I dag kan du nemlig finde nogle plastikplanter, der faktisk ligner levende planter til forveksling – og det er jo perfekt til dig, der gerne vil have de grønne planter, men ikke har hverken tålmodighed eller evner til at tage sig af en masse forskellige planter.
Træ skal der til
Det er ikke kun levende planter, vi ønsker at byde indendørs i vores hjem. Det er faktisk alt af naturmaterialer – og især træ. Træ er nemlig med sin gyldne farve og smukke naturlige udtryk en essentiel del af den naturlige indretning – uanset om der er tale om møbler, figurer eller lignende.
Træ kan inddrages på mange forskellige måder – både som stort og småt. En af de mest populære møbler i den naturlige indretning er det håndlavede plankebord. Her kommer træet nemlig virkelig til sin ret! Med et håndlavet plankebord får du også alle muligheder for at præge bordet, så det passer perfekt ind i din øvrige indretning.
Smukke brune og beige nuancer
Jordfarverne, og mere specifikt de smukke brune og beige nuancer, er også en integreret del af den naturlige indretning. Træet er blot én af de jordfarvede elementer, du kan inddrage i indretningen. Du kan også inddrage de smukke gyldne farver i bl.a. nipsgenstande som f.eks. genstande lavet af kork eller gennem boligens tekstiler som bl.a. håndklæder, pudebetræk og lignende.
Opdag Esbjergs Unikke Shoppingoplevelser
6. juni 2023De bedste gaveideer til dem som elsker smarte gadgets
28. april 2023
Comments are closed.
More News
-
Gør badeværelset moderne – lad tech flytte ind i dit badeværelse
1. september 2019 -
Sådan gør du livet sikrer på vejene for dine medarbejdere
14. december 2020