Sådan holder du dig relevant på internettet

0
933

Internettet er ved at drukne i indhold. Og desværre er det ikke alt sammen, som er lige godt. Tænk blot på de store mængder af SPAM, man støder på – enten direkte i sin indbakke, hvor der henvises til kanaler med tvivlsomt indhold eller i form af eksisterende hjemmesider, der er bygget uden den nødvendige professionalisme eller som et decideret scam-site.

Brugerne er heldigvis efterhånden både kloge og kritiske nok til at vælge og vrage imellem alle hjemmesiderne, og det kræver, man fremstår troværdig og professionelt for succes.

Hvad viser du?

Blikfang er godt. Ja, det er decideret påkrævet, hvis du skal fange brugerens opmærksomhed. Men overdrevet brug får desværre den helt modsatte effekt. Derfor er grænsen hårfin, når der skal etableres en grafisk stil

En god idé er derfor at se, hvilke konventioner, der er i den branche, som du arbejder i. Man behøver naturligvis ikke kopiere andre, men det er godt at forstå, hvad brugeren typisk forventer at se. Et vist genkendelseselement er derfor nødvendigt.

Samtidig er det vigtigt, at du er konsistent i dit udtryk. I dag vil man ofte have profiler på både sociale medier, virksomhedsplatforme og sine egne sider, hvilket stiller krav til en grafisk stil, en såkaldt visuel identitet, der skaber rød tråd og forsikrer brugeren om, at man er professionel.

Hvad fortæller du?

Billeder og grafik gør det ikke alene. Du er nødt til at formidle med tekst (og evt. video), hvad du tilbyder og hvad brugeren får specifikt hos dig.

En hjemmeside (og alt øvrig virksomhedskommunikation) skal formidle professionelt og troværdigt. Selv små slåfejl og forkert tegnsætning kan få brugeren til at betvivle professionalismen.

Dertil er det nødvendigt at skrive tekster, som fanger læseren og fører denne mod en handling som f.eks. køb eller kontakt. Det kan være en svær disciplin, hvorfor du med fordel kan kontakte et kommunikationsbureau, hvis der ikke er interne kompetencer til at udforme disse.

Hvor let gør du det?

Hvor let gør du det for din bruger at finde oplysninger, tage kontakt, læse mere etc. – altså, hvor god er brugeroplevelsen på dit site?

Nøjagtigt som en moderne bruger er kritisk, er han også utålmodig. Bliver brugeren irriteret over små fejl, dårlig struktur eller uoverskuelighed, er han hurtig hoppet til konkurrenten, som kun er et par klik væk.

Sørg derfor for at teste hver en krog af dit webunivers – og sørg for, det ikke er folk fra egen virksomhed der tester. Få den rå respons fra en person, so ret beset kunne være en reel bruger.

Comments are closed.