Sådan får du den perfekte bilferie med børn

0
1053

Bilferien er et skønt alternativ til charterrejsen, og det sparer dig for penge i forhold til flyrejsen. Tidskemaet er dit eget, og det er dejligt at have bilen med, så man ikke er afhængig af offentlig transport. Det kan dog være en udfordring, hvis der er børn med i bilen, da bilturen er lang, og pladsen hurtigt kan blive trang. Her er derfor nogle gode råd, hvis du skal på bilferie.

Sikkerhed

En bilferie kræver lang tid på vejen, derfor er det vigtigt at bilen er i tip top stand, før man påbegynder sin ferie især med børn i bilen. Sørg for at tjekke om bilen har det rette dæktryk, at vinduesviskerne virker, og ikke er slidt og om der er nok sprinklervæske på bilen. Læg desuden altid de tungeste ting nederst, hvis du har meget baggage anbefales en tagboks. Alt dette tager få minutter og gør, at du roligt kan sætte dig bag rattet med god samvittighed.

Musik og aktiviteter

En af de bedste ting ved bilferien, er de gratis bagsæde koncerter. Gør køreturen lidt sjovere med Apple CarPlay i bilen. Apple CarPlay bliver koblet op til din iphone og sørger for, at du nemt kan betjene musikken samt navigere uden at være til fare for trafikken, da du benytter en innovativ touch skærm. Gør noget ud af feriens soundtrack. I kan evt. være sammen om at lave en fælles playliste, med sange der passer lige til jeres ferie og jeres sangsmag. Hvis man gerne vil undgå de evindelige: ”Hvornår er vi der?” spørgsmål eller skænderier på bagsædet, bør man også investere i nogle små overraskelser. Det kan være noget billigt legetøj, nogle snacks og godter. Benyt dog en blanding af sødt og sundt for at undgå ”blodsukker-rutcheturen”, og brug de klassiske billege som fx “Hvem ser først en…”.

Comments are closed.